,

Snickers

Snickers

Hjemmelavet chokoladebarer ala snickers… Dette er en opskrift, jeg for 8 år siden fandt på nettet. Den er fra Anne au Chocolat og siderne er fulde af karamel og størknet fransk nougat, så nu er det på tide, den får sin plads på sitet. Jeg følger næsten Annes opskrift, men har fjernet vaniljestang, (det synes jeg ikke den behøver) og tilfører mere peanutbutter. Chokoladebaren består af 4 lag. Et lag chokolade med peanutbutter, et lag fransk nougat, et lag peanut med karamel og til slut igen et lag chokolade med peanutbutter. Jeg har lavet dem en del gange og serveret dem til venner og kollegaer og reaktionerne er altid den samme. De er syndig gode og smager fuldstændig fantastisk. Sammenblandingen af chokolade, med de salte peanuts den fløjlsbløde karamel og den lækreste franske nougat, er intet mindre end himmelsk. Det er en proces der tager lidt tid, men hvis man følger opskriften slavisk, er den ikke svær, men den kræver lidt tålmodighed.

Opskrift på verdens lækreste syndige snickers chokoladebarer

Ingredienser

Lag 1:

  • 100 g mælkechokolade
  • 30 g chrunchy peanutbutter

Lag 2:

  • 160 g honning
  • 260 gram sukker
  • 80 gram vand
  • 50 gram glukosesirup
  • 40 g æggehvider
  • 40 gram sukker
  • 1 knivspids salt

Lag 3:

  • 50 gram saltede peanuts
  • 120 gram karamel (Fra en kogt kondenseret mælk)

Lag 4:

  • 100 gram mælkechokoalde
  • 30 gram crunchy peanutbutter

 

Fremgangsmåde:

Lag 1:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en tykbundet gryde
  • Hæld chokoladen i en form (15×10 cm) beklædt med bagepapir og stil den på køl

Lag 2:

  • Hæld honning, sukker, glukose og vand i en gryde og lad det koge ved middelvarme – til det har en temperatur på 152 grader (Her skal du have lidt tålmodighed, temperaturen ligger længe på 120 grader men stiger så pludseligt)
  • Pisk æggehvider og de 40 g sukker til marengs
  • Tilsæt salt
  • Hæld den 152 grader varmes sukkerlage i en tynd stråle ned i marengsen mens du pisker.
  • Pisk i cirka 10 minutter til massen får en sej og luftig konsistent
  • Vend massen ud på en silikonemåtte eller bagepapir drysset med flormelis
  • Rul nougaten ud med en kagerulle
  • Læg den på chokoladelaget (Sørg for at nougaten ikke er alt for varm)
  • Sæt den på køl

Lag 3:

  • Drys peanuts oven på nougaten
  • Fordel karamellen ovenpå nødderne (Kog kondenseret mælk i dåsen i 3 timer og brug karamellen herfra, når den er afkølet)
  • Sæt massen på køl og lad karamellen sætte sig

Lag 4:

  • Smelt chokoladen og peanutbutter i en tykbundet gryde
  • Hæld chokoladen oven på karkamellen og stil den færdige snickersmasse tilbage i køleskabet i 10 minutter.
  • Skær massen ud i passende stykker
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *