,

Pølsebrød

Pølsebrød

I weekenden var vi i sommerhus og ungerne skulle have hotdogs, så jeg lavede mine hjemmelavede pølsebrød med sesamfrø. Jeg NÆGTER at spise pølsebrød fra supermarkedet. De er ligegyldige og smager mest af pap. Heldigvis er det virkelig nemt at lave sine egne, og det hæver bare ens hotdog til et helt andet niveau, når de laves med de hjemmelavede bløde og nybagte af slagsen.

Opskrift på hjemmelavede pølsebrød 

Ingredienser

  • 1,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2/3 dl olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk honning
  • 280 g hvedemel
  • Sesamfrø til pynt

Fremgangsmåde

  • Lun mælken og rør gæren ud heri
  • Tilsæt olivenolie, salt, honning og hvedemel.
  • Ælt dejen godt sammen og gerne i røremaskine til den er glat og smidig
  • Lad dejen hæve i 30 min
  • Form 6 pølsebrød
  • Pensl pølsebrødene med lidt mælk og drys med et godt lag sesam.
  • Lad pølsebrødene hæve tildækket i en halv time.
  • Bag dem ved 200 grader i 10 minutter i varmluftovn

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *