Pebernødder
Jeg har før i tiden aldrig lykkedes med at lave perfekte sprøde pebernødder, men det var indtil jeg opdagede, at jeg simpelthen lavede for store pebernødder. De skal nemlig ikke være særlig store, når de kommer på pladen, højst 2-3 gram, og det kan komme lidt bag på en, at de skal være så små. Plus at det er lidt et arbejde at trille 250 små pebernødder. Af samme grund er denne opskrift kun på 125 pebernødder:-) Men du fordobler den bare, hvis du vil lave flere. Derudover er opskriften sprængfuld af gode krydderier, der giver perfekte smagsfulde sprøde pebernødder.
Opskrift på lækre sprøde pebernødder
Cirka 125 pebernødder
Ingredienser
- 125 g sukker
- 250 g hvedemel
- 1/2 tsk. stødt ingefær
- 1/2 tsk. stødt kanel
- 1/2 tsk. hvid peber (Du kan bruge sort peber)
- 1/2 tsk. kardemomme
- 1/2 nellike
- 1/2 tsk. bagepulver
- 1/2 tsk. natron
- 1/2 dl fløde
- 125 g koldt smør
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180 grader
- Bland alle tørre ingredienser
- Tilfør fløden og rør rundt
- Sær smørret i mindre stykker og ælt det med de øvrige ingredienser
- Tag en køkkenvægt frem og vej stykker på 3 gram af, når du først har vejet de første 5-6 nødder af, kender du størrelsen
- Tril alle pebernødderne og sæt dem på en bageplade
- Bag pebernødderne i 10 minutter til de er let gyldne
- Sæt pebernødder på en rist, når de kommer ud af ovnen
- Put dem i en kagedåse, når de er afkølet, hvis de holder så længe:-)
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!