Kardemommesnurrer

Kardemommesnurrer

Jeg har en dejlig svensk kollega, som i denne uge fortalte mig om Juno the Bakery og deres kardemommesnurrer. Jeg har indtil nu kun bagt kanelsnurrer, så måtte forsøge mig med dem med kardemomme også. Vigga hjalp med det hele, og viste sig at være virkelig god og grundig til at sno dejen, så vi fik nogle fine snurrer ud af det. Jeg fandt en opskrift på nettet, men justerede på den, brugte mindre mel og mere kanelsmør, hvor jeg også tilførte brun farin, og de endte med at blive virkelig gode og duften af kardemomme der spredte sig i hele lejligheden var fuldstændig fantastisk. Kig evt på instagram i stories, der kan du se hvordan Vigga og jeg lavede snurrerne.

Opskrift på kardemommesnurrer

Ingredienser

  • 35 g gær
  • 3,5 dl mælk
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 650 g mel
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 100 g blødt smør

Remonce

  • 150 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1 spsk kanel
  • 15 gram knuste kardemommefrø (gem 1/3 til topping). Stødt kardemomme (1-2 spsk) kan bruges men resultatet bliver klart bedst med kardemommefrø.
  • 1 pisket æg og strøsukker (rørsukker kan bruges)

Fremgangsmåde

  • Lun mælk til det er lunkent og put mælk og gær i røremaskine
  • Tilsæt æg og sukker og rør
  • Tilsæt kardemomme, salt, hvedemel og til sidst smør
  • Rør dejen i 8-10 minutter til den er smidig og glat dej
  • Sæt dejen til hævning med fugtigt viskestykke over i 1 time
  • Bland smør, brun farin, sukker og kanel
  • Rul dejen ud på meldrysset mel eller på en silicone måtte til et rektangel på 35X50 cm
  • Fordel remoncen og knuste kardemommekapsler
  • Fold en tredjedel indover midten og fold den anden tredjedel indover den første, så der er 3 lag i alt
  • Rul dejen ud igen til 35×50 cm
  • Skær så strimler på 3 cm på den korte led
  • Skær hver strimmel igennem men undlad 1 cm i toppen, så de stadig hænger sammen der
  • Sno de to strimler om hinanden og snur strimlen rundt om hinanden så de danner en knude
  • Sæt på bagepapir og lad hæve i 45 minutter
  • Pensl med æg, knust kardemomme og strøsukker
  • Bag snurrerne i cirka 8-10 min ved 220 grader almindelig ovn

 

30 kommentarer
  1. Sara
    Sara siger:

    De lyder jo SÅ gode! Dem skal jeg bage mellem jul og nytår. Men kan jeg fryse dem og hvis ja hvor længe skal de så have i ovnen og på hvor mange grader når de kommer fra frys?

    Svar
  2. Sara
    Sara siger:

    Så jeg skal fryse den uvalgte dej ned eller misforstår jeg dig? Derudover vil jeg høre dig hvor du har fået fat i knust kardemomme? Har kun fundet hele grønne kardemommefrø.

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Sara. Undskyld sent svar. Jeg har misset denne. Du kan sagtens fryse den ubagte dej ja. Knuste kardemommefrø er de sorte korn fra de grønne kapsler, som du så knuser i en morter.

      Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Tak, dejligt du kan lide dem!:-)
      Jeg ville bruge halvt så meget gær og koldthæve dejen også samle snurren og lade den hæve i sidste omgang om morgen..

      Svar
  3. Ann
    Ann siger:

    Hej Mette,

    De smager super godt! Jeg vil forsøge mig med at fryse den ubagte dej ned, men er i tvivl vedrørende hævningen og fryse tidspunktet. Skal de hæve anden omgang og derefter fryses, ellers formes og fryses direkte?

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Ann. Form og frys og tø så op om morgen og lad dem hæve og derefter bag. Vigtigt at du giver dem tid til både at tø op og hæve inden du bager. God fornøjelse.

      Svar
  4. Tine
    Tine siger:

    Hej. Lidt optimistisk, håber jeg på at få svar, mens dejen hæver 😁 Kan det virkelig passe, at der skal bruges et HELT brev stødt kardemomme, til remoncen? Jeg kunne desværre ikke skaffe hele kardemommefrø… på forhånd tak.

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Tine. Nej, når du bruger stødt kardemomme skal du ikke bruge 15 g. Så ville jeg bruge 1-2 spsk, som svarer til 5-10 g. Det får jeg hurtigt tilføjet opskriften.Håber du fik et ordentlig resultat alligevel. Kh Mette

      Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Elisabeth. Det kan du sagtens. Dejen skal bare æltes godt med håndkraft, til den er godt smidig. Kh Mette

      Svar
      • Elisabeth
        Elisabeth siger:

        Tak for svaret! Jeg tog håndmixeren med dejkroge i brug, og det gav en fin og glat dej 🙂 Det var lidt for optimistisk at ælte den helt glat med håndkraft. Jeg fandt dine storys på Instagram til snurrer-teknikken, det var super lige at se dem, før jeg gav mig i kast med det 🙂

        Svar
  5. Sandra
    Sandra siger:

    Is it possible to get a English translation?
    We went to Kobenhavn last Dezember and fell in love with Kardemomme Snurrer 😍 so so delicious! would be so happy to bake them at home!
    Greetings from Düsseldorf, Germany! 🙂

    Svar
  6. Sandra
    Sandra siger:

    Dear Mette!
    I have been to Copenhagen last December and fell in love with Kardemomme Snurrer, sooo delicious! Since I’m from Germany I can’t understand your recipe. Would be great if you could manage to translate it into English. Would be happy to bake these delicious things at home!!
    Greetings from Düsseldorf!
    Best
    Sandra

    Svar
  7. Clara
    Clara siger:

    Hej Mette, har lavet de her en gang og de er simpelthen AMAZING.
    Jeg vil gerne lave nogle igen i dag og bage 2-3 i morgen, kan jeg lave dem normalt lade dem häve og så putte 2-3 i köleren til i morgen?
    Mvh Clara

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Clara. Hvor er det dejligt at høre. Og her kommer lidt sent svar, så måske har du selv fundet ud af det. Jeg ville lade første hævning ske koldt i køleskab (brug halv portion gær) og så samle dem om morgen og lade dem hæve her. Alternativt ville jeg samle dem og smide dem i fryseren og lade dem tø op om morgenen og hæve herefter. Håber det giver mening. Kh Mette

      Svar
  8. Helena
    Helena siger:

    Er det 15g kardemommefrø med eller uden kapsler? Altså skal man først tage dem ud af kapslerne, og er det så de sorte korn der skal være 15 g af, eller er det før man begynder at tage dem ud af kapslerne at det skal være 15g? 🙂

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Sagtens. Jeg fryser det meste af mit bagværk. De behøves ikke varmes op, hvis du putter dem i fryderen den dag de bages, er de så lækre stadig efter to timer ude af fryseren. Hvis du vil varme dem i ovn, skal du endelig ikke give dem for lang tid i ovnen. Kh Mette

      Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      I think you can use google translate, works quit fine for many of my other users. Regards Mette

      Svar
  9. Sanne
    Sanne siger:

    Hej Mette
    Super inspirerende blog.
    Har du en ide om hvor mange gram kardemommekerner du bruger – altså ikke kapsler men kerner.
    Desværre kan man ikke købe kerner i DK, så jeg får dem fra Sverige.
    De bedste hilsner
    Sanne

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Sanne. Tusind tak! Jeg ville bruge 10-15 gram stadigvæk. Det skader absolut ikke, at bruge rigeligt med kardemomme:-) Kh Mette

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *