Fudge med havsalt
Fudge er en blød karamel, som er super nem at lave og som smager himmelsk. Man kan lave dem med forskellige smage, jeg har også en opskrift på en version med lakrids, du finder opskriften her. Men man kan også lave dem helt rent, og toppe med havsalt, som jeg har gjort her, så får du en fløjsblød saltkaramel, som smelter på tungen.
Opskrift på blød fudge med havsalt
Ingredienser:
- 1 dåse kondenseret mælk
- 100 g smør
- 30 g honning
- 150 g sukker
- Flagesalt til at strø på toppen
Fremgangsmåde:
- Bland kondenseret mælk, smør, honning og sukker sammen i en gryde.
- Smelt det ved semi-lav varme i 3-5 min. under omrøring. Når det er smeltet skrues en smule op for blusset, og der røres i ca. 10 min., indtil massen er blevet brunet.
- Når karamellen er lysebrun, tager du den af blusset.
- Hæld karamelmassen i en rugbrødsform foret med bagepapir og drys med flagesalt og sæt den på køl i 4 timer.
- Skær den stivnede karamel ud i mundrette stykker og bevar på køl
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!