Daim cookies
Denne her cookie er den absolut bedste cookie jeg har smagt. Cookiesene er sprøde udenpå og bløde indeni og karamellen i daimen gør cookien lidt sej, på den virkelig gode måde. Derudover er de rigtig nemme at lave og du kan nemt lave dejen en dag før de skal bages. Du kan også fryse dejen og tage den op, den dag du skal bage dem. Du kan sagtens bage cookien med mørk eller lys chokolade, hvis du ønsker at variere den eller ikke vil bage den med daim. Nyd dem med et stort koldt glas mælk, så bliver det ikke bedre!
Opskrift på virkelig gode og sprøde daim cookies
20 styk
Ingredienser:
- 125 g blødt smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 200 g brunt farin
- 1 æg
- 225 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 100 g hakket daim (Vil du lave din egen daim, kan du finde opskriften her)
Fremgangsmøde:
- Rør blødt smør med brunt farin og vaniljesukker
- Rør ægget i og tilfør de tørre ingredienser og rør
- Tilsæt tilsidst daimen
- Rul dejen til en pølse og sæt på køl i en time
- Skær skiver a cirka 30 gram ud af dejen
- Læg kagerne på bagepapir og hold god afstand, da de flyder lidt ud
- Bag ved 170 grader i 12 min
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!