Citronmuffins
Det gode ved muffins er, at de er nemme at have med på farten, på picnic eller i skolen, når der skal deles ud til fødselsdage. De her citronmuffins med marcipan er super delikate. De er rigtige syrlige, og så gør marcipanen at kagerne bliver mazarin-agtige. Dejlige svampede og syrlige muffins.
Opskrift på syrlige citronmuffins med marcipan
Ingredienser:
- 175 g blødt smør
- 200 g sukker
- ½ vaniljestang
- 4 æg
- 100 g revet marcipan
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 200 g hvedemel
- ½ dl skyr
- 2 citroner (Saft og skræl)
Glasur
- Sigtet flormelis
- Citronsaft
Fremgangsmåde:
- Pisk smør, sukker og vanilje til det er hvidt og luftigt
- Tilføj et æg ad gangen og pisk godt imellem hvert
- Vend revet marcipan i dejen
- Bland hvedemel, salt og bagepulver og sigt det i dejen og vend forsigtig
- Vend tilsidst citronsaft, citronskræl og skyr i dejen uden at røre for meget
- Fordel dejen i 12 muffinforme
- Bag kagerne i en 180 grader varm ovn i 20-25 minuttter
- Lav glasur mens kagerne køler
- Påfør glasuren
Kan de bages i springform som en kage??
Ja, det kan de godt, men jeg vil hellere anbefale dig at bage min citronmåne. Her er opskriften lavet til en springform: https://www.cakenheaven.com/citronmaane/
Kh Mette
Skønt med en opskrift hvor man ikke skal scrole igennem en halv livshistorie først! 😀
Jeg vil forsøge mig med opskriften nu 🙂
Hej Josephine. Tak, det elsker jeg du skriver, for det var det jeg selv var så træt af, og gerne ville gøre anderledes! Man skal gerne skrive en halv roman for at komme op i google, så det er derfor de fleste gør det. Håber bagningen gik godt. Mette
Hvilken slags skyr er det man skal bruge neutral?
Hej Louise
Ja bare helt almindelig skyr
Mvh Mette