,

Marengs talkage

Marengs talkage

Talkager er meget oppe i tiden, og de kan variere meget i sværhedsgraden. Denne her talkage bliver ikke nemmere at lave, også smager den virkelig godt, altså faktisk syndigt godt og er afsindig smuk. Den består af en sprød marengsbund, som er lidt skumfidus-agtig i midten, ovenpå er der en cremet flødesum og på toppen masser af syrlige bær. Nedenstående opskrift er til to tal på to bageplader, så hvis du kun skal lave et tal, skal du bare halvere opskriften. Dine gæster bliver helt klart imponerede, hvis du fyrer op for denne her kage!

 

Opskrift på virkelig nem og super lækker marengs talkage

 

Ingredienser

  • 9 æggehvider
  • 9 dråber citron
  • 540 g sukker

Fyld:

  • 1 liter piskefløde
  • 2 vaniljestænger
  • 1-1,5 kg friske bær efter behag. Bland dem, du bedst kan lide.
  • Evt chokoladestykker eller hakkede nødder

Fremgangsmåde

  • Start med at tegne dine tal eller bogstaver på to stykker bagepapir (eller halver opskriften og tegn et tal på et stykke bagepapir). Lav gerne tallene tykke, så du får nogle bunde der fylder lidt.
  • Pisk hviderne luftige, tilføj citron og sukker og pisk til du har en god sej marengs .
  • Når marengsen er pisket stiv, putter du massen i en sprøjtepose og sprøjter den på bagepapiret indenfor de tegnede tal.
  • Marengsbundene skal bage i ca. 80 min. ved 100 grader. Bag begge plader i varmluft ovn eller to ad gangen i almindelig ovn. Når bundene er færdig, skal de køle af.
  • Pisk flødeskummen med vaniljekornene og vend det ud på bunden eller put det i sprøjteposer og sprøjt det pænt på.
  • Top med blandede bær og forskellige slags hakket chokolade eller nødder, server med det samme.
  • Du kan sagtens lave bundene dagen i forvejen, men pynt først kagen med flødeskum og bær lige inden servering.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *