Citronmåne
En ægte klassiker-kage er citronmånen, men mange er måske vant til at købe kagen med den gule glasur i supermarkederne (det skulle efter sigende være den mest solgte kage i Danmark) og det er synd, for den hjemmelavede er SÅ meget bedre, også er den slet ikke svær at lave. I min udgave er der marcipan i, og det gør altså noget ekstra godt ved en “sandkage, den bliver mere saftig og svampet. Denne kage bages i en rund springform, så når kagen er glaseret, skærer du den bare over i to, og du har en halvmåne til servering og en du kan gemme til dig selv, når gæsterne er gået hjem:-)
Ingredienser
- 200 g blødt smør
- 200 g sukker
- 1 vaniljestang
- Skal og saft fra 2 citroner
- 5 æg
- 150 g marcipan
- 200 g hvedemel
- 3 tsk bagepulver
- Glasur:
- 100 g flødeost naturel 10 %
- 300 g flormelis
- Saft fra 1,5 citroner
- Skal fra 1/2 citron
Fremgangsmåde:
- Pisk smør, sukker og korn fra vaniljestang.
- Riv citronskal og pres saften i og rør det hele sammen.
- Tilfør et æg ad gangen.
- Tilfør revet marcipan.
- Sigt nu de tørre ingredienser, hvedemel og bagepulver, i. Vend det hele godt sammen.
- Kom bagepapir i bunden af en springform (omkring 24 cm i diameter) og smør kanterne med smør. Hæld dejen i springformen og bag den i ovnen i ca. 45 min. ved 175 grader.
- Når kagen er færdig, skal den køle af.
- Så skal glasuren laves. Vend citronsaft og -skal sammen med flødeost og sigtet flormelis. Rør til, glasuren er jævn.
- Fordel glasuren over kagen og lad den størkne. Så er den klar til servering.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!