Granola
Granola er honningristet müsli og smager fantastisk på syrligt skyr, som er en af mine yndlingsspiser om morgenen. Fordelene ved at lave sin egen granola er mange: Det er nemt, du kan putte nøjagtig de ting i du godt kan li, også ved du præcis, hvor meget sukker du har tilført. Jeg kan godt nogen gange synes, at de granolaer jeg køber er proppet med sukker og det er min egen ikke, og jeg elsker den. Nedenstående udgave er de ting jeg bedst kan lide at putte i min granola, men du kan nemt skifte ud efter ønske.
Opskrift på super nem og lækker granola/honningristet müsli
Ingredienser
- 4 dl havregryn (Jeg blander gerne grov og fin valset)
- 3 spsk sesamfrø
- 3 spsk solsikkekerner
- 2 spsk hørfrø
- 2 spsk chiafrø
- 1 dl tørrede tranebær
- 1 dl mandler
- 1 tsk kanel
- ½ tsk kardemomme
- Knivspids salt
- 1 vaniljestang
- 4 spsk honning
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 150 grader
- Hak mandler groft
- Flæk vaniljestang på langs og tag kornene ud
- Bland alle ingredienser i en skål
- Hæld honning over og fordel honningen med fingrene så honningen kommer godt ud
- Bag i ovnen med vaniljestang i cirka 20 min ved 150 grader, til det er gyldent og ristet
- Køl af og hæld herefter på glas
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!