Nutella
I weekenden hjemme hos os er der nutella på morgenbordet. Både Vigga og jeg er ikke blege for at spise et tykt lag Nutella på friskbagt brød. Vi laver det tit selv og det er langt nemmere at lave end du måske tror, og når du selv laver chokoladecremen, ved du præcis hvad der gemmer sig i den. Nødder, smør og chokolade danner basen i min chokolade nutella. Du kan bruge nutellaen på mange andre ting end på brødet fx på pandekager, is eller også bare direkte fra ske!
Opskrift på hjemmelavet nutella med skøn hasselnødsmag
Ingredienser
- 50 g hasselnødder
- 110 g lys chokolade
- 110 g mørk chokolade
- 2,5 dl piskefløde
- 50 g smør
Fremgangsmåde
- Start med at bage hasselnødderne i ovnen ved 220 grader i 5-6 minutter.
- Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
- Fjern skallerne fra nødderne og blend dem herefter til en fin ensartet melkonsistens.
- Hæld fløde i en gryde og bring det i kog. Lige så snart fløden koger, slukkes der for varmen.
- Hæld halvdelen af den varme fløde over chokoladen og vend det sammen til en ensartet masse. Tilsæt herefter den resterende fløde lidt ad gangen og dernæst smør i små tern. Til Til sidst tilsættes de finthakkede nødder og massen vendes godt sammen.
- Skold et patentglas med kogende vand, og hæld chokoladesmørret heri.
- Sæt på køl og spis efter den lige har sat sig
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!