,

Pølsehorn

Pølsehorn

Herhjemme laver vi rigtig tit pølsehorn, og denne opskrift er klart min favorit! Den er nem at lave og giver cirka 12 saftige pølsehorn, som er gode til børnefødselsdagen, til natmad eller bare som en hurtig snack. Jeg laver tit to versioner; en med børnepølse og en med en pølse til de voksne der smager af lidt mere. Du kan også lave en større portion end denne, og putte resten i fryseren. De er lynhurtige til at tø op, og så har du altid en hurtig snack ved hånden.

Denne opskrift har Vigga og jeg også bagt på FoodTV, så hvis du vil se en video af opskriften, skal du klikke her

Opskrift på perfekte pølsehorn til enhver lejlighed

Ingredienser

  • 1/2 dl mælk
  • 15 g gær
  • 1 æg
  • 190 g mel
  • 15 g sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 0,25 dl smagsneutral olie
  • Brunchpølser
  • Sesamfrø til pynt
  • Ketchup

Fremgangsmåde

  • Start med at lune mælken og hæld det herefter ned i en skål (brug gerne en røremaskine).
  • Tilsæt gær og rør rundt.
  • Slå et æg ned i skålen under omrøring.
  • Tilsæt herefter mel, sukker og salt. Rør godt rundt og tilsæt så olien.
  • Nu skal dejen æltes godt sammen – til den er smidig og glat.
  • Når dejen er æltet godt sammen, skal den hæve lunt i 30 minutter.
  • Når dejen har hævet færdigt, rulles den ud på køkkenbordet i en rund cirkel.
  • Herefter skæres dejen ud i 12 små trekanter: Start med at skære cirklen over i to, del den så i fire og fortsæt indtil du har 12 lige store stykker.
  • Put en lille smule ketchup på hver trekant, læg en pølse ovenpå (på den bredeste del af trekanten), og rul dejen rundt om.
  • Pensl pølsehornene med et sammenpisket æg og drys sesamkerner på.
  • Lad pølsehornene hæve i 45 minutter og bag dem herefter ved 220 grader varmluft i ca. 10 minutter.
  • Server pølsehornene mens de stadig er lune.
  • Velbekomme!
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *